{"id":400,"date":"2026-11-03T08:38:15","date_gmt":"2026-11-03T07:38:15","guid":{"rendered":"https:\/\/vinivers.org\/?p=400"},"modified":"2026-11-03T08:38:15","modified_gmt":"2026-11-03T07:38:15","slug":"metoderne-fra-vinmark-til-kaelder","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vinivers.org\/?p=400&lang=da","title":{"rendered":"Metoderne \u2013 fra vinmark til k\u00e6lder"},"content":{"rendered":"\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>At lave vin handler mest af alt om at vide, hvorn\u00e5r man ikke skal g\u00f8re noget.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Mellem druen og glasset er der tusind mulige greb. Nogle vinb\u00f8nder griber meget ind, andre s\u00e5 lidt som muligt. Naturvin defineres ikke af en opskrift, men af en filosofi: <strong>respekt for det levende i hvert led<\/strong>, b\u00e5de i vinmarken og i k\u00e6lderen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Her er et overblik over de metoder, du vil st\u00f8de p\u00e5 hos Vinivers, forklaret enkelt og uden dogmer.<\/p>\n\n\n\n<hr class=\"wp-block-separator has-alpha-channel-opacity\"\/>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">I vinmarken<\/h2>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">\u00d8kologisk dyrkning<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det er udgangspunktet for de fleste naturvinb\u00f8nder. Syntetiske pesticider, ukrudtsmidler og kunstg\u00f8dning er forbudt. Mod sygdomme som skimmel (mildiou) og meldug (o\u00efdium) er det prim\u00e6rt <strong>kobber<\/strong> og <strong>svovl<\/strong>, der er tilladt, i begr\u00e6nsede m\u00e6ngder. I EU m\u00e5 man h\u00f8jst bruge 28 kg kobber pr. hektar over syv \u00e5r. Certificeringen vises med EU&#8217;s \u00f8kologim\u00e6rke og det franske m\u00e6rke <strong>AB<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Nogle vinb\u00f8nder arbejder \u00f8kologisk uden at v\u00e6re certificerede, enten af princip eller fordi de ikke har r\u00e5d. M\u00e6rket er en garanti, men et manglende m\u00e6rke beviser ingenting: Man l\u00e6rer mest ved at tale med vinbonden.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Biodynamik<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Den bygger p\u00e5 de foredrag, Rudolf Steiner holdt i 1924. Vinhuset ses som en levende organisme, og man bruger <strong>pr\u00e6parater<\/strong> i meget sm\u00e5 doser: hornm\u00f8g (\u00bb500\u00ab) til jorden, hornkisel (\u00bb501\u00ab) til lyset og planten samt urteteer og udkog af planter. Mange vinb\u00f8nder f\u00f8lger ogs\u00e5 en m\u00e5ne- og planetkalender. De vigtigste m\u00e6rker er <strong>Demeter<\/strong> og <strong>Biodyvin<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Biodynamikken har b\u00e5de ildsj\u00e6le og skeptikere, og dens grundlag er omdiskuteret. Men alle er enige om \u00e9n ting: De vinb\u00f8nder, der arbejder biodynamisk, iagttager deres vinstokke med en sj\u00e6lden opm\u00e6rksomhed.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Agro\u00f8kologi og bondens vinmark<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Flere og flere vinb\u00f8nder g\u00e5r videre end m\u00e6rkerne:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>gr\u00e6s<\/strong> og <strong>planted\u00e6kke<\/strong> mellem r\u00e6kkerne, der beskytter og n\u00e6rer jorden;<\/li>\n\n\n\n<li><strong>h\u00e6kke, tr\u00e6er og vandhuller<\/strong> midt i vinmarken (det kaldes <em>skovlandbrug<\/em>), for biodiversitetens og skyggens skyld;<\/li>\n\n\n\n<li><strong>tr\u00e6kdyr<\/strong> som en hest eller et \u00e6sel, der trykker jorden langt mindre sammen end en traktor;<\/li>\n\n\n\n<li><strong>f\u00e5r<\/strong>, der gr\u00e6sser mellem r\u00e6kkerne om vinteren;<\/li>\n\n\n\n<li>comeback for <strong>massudv\u00e6lgelse<\/strong> (s\u00e9lection massale), alts\u00e5 at plante nyt med stiklinger fra sine bedste gamle vinstokke i stedet for k\u00f8bte kloner.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">H\u00e5ndh\u00f8st<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">N\u00e5r man plukker i h\u00e5nden, kan man sortere klaserne, frav\u00e6lge de beskadigede og f\u00e5 b\u00e6rrene hele frem til k\u00e6lderen. Det er n\u00f8dvendigt ved visse vinifikationer, som kulsyremaceration, og det er et af naturvinens grundl\u00e6ggende greb.<\/p>\n\n\n\n<hr class=\"wp-block-separator has-alpha-channel-opacity\"\/>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">I k\u00e6lderen<\/h2>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Vild g\u00e6r<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">P\u00e5 druens skal og i k\u00e6lderens luft findes der naturligt vild g\u00e6r, som kan s\u00e6tte g\u00e6ringen i gang. De fleste konventionelle vine bliver tilsat <strong>udvalgt g\u00e6r<\/strong> fra handlen, som er mere forudsigelig. Naturvinbonden lader den <strong>stedegne<\/strong> g\u00e6r arbejde. Det er mere risikabelt, men det er ogs\u00e5 en m\u00e5de at lade stedet komme til orde p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">F\u00e5 eller ingen tils\u00e6tninger<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">En konventionel vin m\u00e5 lovligt f\u00e5 tilsat flere dusin tils\u00e6tningsstoffer og hj\u00e6lpestoffer: syre, sukker (<em>chaptalisering<\/em>), tanniner, enzymer, klaringsmidler \u2026 Naturvin klarer sig uden. Den siger ogs\u00e5 nej til de s\u00e5kaldt \u00bbh\u00e5rde\u00ab teknikker, der \u00e6ndrer vinen kraftigt, som omvendt osmose, flash-pasteurisering eller meget t\u00e6t filtrering. Mange naturvine er derfor <strong>hverken klarede eller filtrerede<\/strong> og kan v\u00e6re let uklare eller have bundfald. Det er ikke en fejl, men et tegn p\u00e5, at vinen er forblevet hel.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Sp\u00f8rgsm\u00e5let om sulfitter<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Svovldioxid (SO\u2082) beskytter vinen mod iltning og bakterier. Det har v\u00e6ret brugt i \u00e5rhundreder. Men i store m\u00e6ngder l\u00e5ser det vinen fast, og nogle mennesker t\u00e5ler det d\u00e5rligt.<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Nogle vinb\u00f8nder tils\u00e6tter <strong>slet ingen<\/strong>.<\/li>\n\n\n\n<li>Andre tils\u00e6tter <strong>en meget lille dosis<\/strong> ved aftapningen, s\u00e5 vinen t\u00e5ler transporten bedre.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Siden 2020 har Frankrig anerkendt betegnelsen <strong>\u00bbVin m\u00e9thode nature\u00ab<\/strong>. Den er underlagt et charter, der kr\u00e6ver \u00f8kologiske, h\u00e5ndplukkede druer, vild g\u00e6r, ingen tils\u00e6tninger og ingen h\u00e5rde teknikker samt h\u00f8jst 30 mg\/L tilsatte sulfitter f\u00f8r aftapning. Der findes to logoer: <em>uden tilsatte sulfitter<\/em> eller <em>med under 30 mg\/L<\/em>. Mange vinb\u00f8nder s\u00f8ger ikke om den, men den er et nyttigt pejlem\u00e6rke.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Kulsyremaceration<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det er Beaujolais&#8217; kendetegnende metode, gjort popul\u00e6r af <strong>Jules Chauvet<\/strong>, forsker og vinhandler, der regnes for naturvinens fader. Man l\u00e6gger <strong>hele klaser<\/strong>, der ikke er knust, i en tank fyldt med kuldioxid. G\u00e6ringen begynder f\u00f8rst <em>inde i<\/em> b\u00e6rrene og forts\u00e6tter derefter p\u00e5 klassisk vis. Resultatet er meget frugtige, bl\u00f8de og indbydende vine, der skal drikkes med gl\u00e6de og uden dikkedarer.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Macerationsvine eller \u00bborange vine\u00ab<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Man laver en hvidvin, som man laver en r\u00f8dvin: ved at lade saften g\u00e6re <strong>sammen med skallerne<\/strong> i nogle dage eller flere m\u00e5neder. Vinen f\u00e5r en ravgul farve, tanniner og aromaer af skal, te og t\u00f8rret frugt. Det er en af de \u00e6ldste m\u00e5der at lave vin p\u00e5. I <strong>Georgien<\/strong> har man gjort det i \u00e5rtusinder i nedgravede lerkrukker, <em>qvevri<\/em>, en tradition, der st\u00e5r p\u00e5 UNESCOs liste over immateriel kulturarv.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Bobler: p\u00e9t-nat og m\u00e9thode ancestrale<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>P\u00e9tillant naturel<\/strong> (eller \u00bbp\u00e9t-nat\u00ab) bliver tappet p\u00e5 flaske, <strong>f\u00f8r g\u00e6ringen er slut<\/strong>. Boblerne opst\u00e5r s\u00e5 helt af sig selv, uden tilsat sukker eller g\u00e6r. Det er den \u00e6ldste m\u00e5de at lave bobler p\u00e5, og den bruges stadig i Gaillac, Limoux og Bugey. Resultatet er ofte lidt uklart, muntert og nogle gange uforudsigeligt. Champagnens <strong>traditionelle metode<\/strong> fremkalder derimod en anden g\u00e6ring p\u00e5 flasken ved at tils\u00e6tte sukker og g\u00e6r.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Lagring: tiden og beholderen<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Efter g\u00e6ringen hviler vinen og forfines. Beholderen betyder noget:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>rustfrit st\u00e5l<\/strong> er neutralt og bevarer frugten;<\/li>\n\n\n\n<li><strong>tr\u00e6<\/strong> (barrique, demi-muid, storfad) lader vinen \u00e5nde stille og roligt. Naturvinb\u00f8nder foretr\u00e6kker ofte gammelt tr\u00e6, der ikke s\u00e6tter sin egen smag p\u00e5 vinen;<\/li>\n\n\n\n<li><strong>amforaen<\/strong> eller <strong>lerkrukken<\/strong> og <strong>beton\u00e6gget<\/strong> er por\u00f8se og neutrale i smagen. De oplever et \u00e6gte comeback.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I Jura g\u00e5r man et skridt videre: Til <strong>vin jaune<\/strong> lader man et <strong>sl\u00f8r af g\u00e6r<\/strong> danne sig p\u00e5 vinens overflade, som beskytter og forvandler den i mindst seks \u00e5r og tre m\u00e5neder.<\/p>\n\n\n\n<hr class=\"wp-block-separator has-alpha-channel-opacity\"\/>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Et \u00e6rligt ord om \u00bbfejl\u00ab<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">At arbejde uden sikkerhedsnet har sine risici. En naturvin kan nogle gange have en tydelig flygtig syre, animalske toner eller den s\u00e5kaldte \u00bbmusesmag\u00ab, der kommer i eftersmagen. Nogle accepterer det som prisen for friheden, andre synes, det er uacceptabelt. Debatten er berettiget, og de bedste naturvinb\u00f8nder er ofte de f\u00f8rste til at indr\u00f8mme det.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Hos Vinivers giver vi ikke vinene karakterer. Vi fort\u00e6ller om dem, med b\u00e5de deres glans og deres kanter.<\/p>\n\n\n\n<hr class=\"wp-block-separator has-alpha-channel-opacity\"\/>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Lille ordliste<\/h3>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Bundf\u00e6ldning (d\u00e9bourbage)<\/strong> : at lade saften fra gr\u00f8nne druer hvile, s\u00e5 partiklerne synker til bunds f\u00f8r g\u00e6ringen.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Opfyldning (ouillage)<\/strong> : at fylde et fad op j\u00e6vnligt, s\u00e5 vinen ikke kommer i kontakt med luft.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Overpumpning \/ nedst\u00f8dning (remontage \/ pigeage)<\/strong> : at overrisle eller trykke den \u00bbhat\u00ab af skaller, der flyder \u00f8verst i en tank med r\u00f8dvin, ned for at tr\u00e6kke farve og tanniner ud.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Hele klaser (grappe enti\u00e8re)<\/strong> : at vinificere druerne med stilkene (klasens st\u00e6ngel) i stedet for at afstilke dem.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Rod\u00e6gte (franc de pied)<\/strong> : en upodet vinstok.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>Er der en metode, du er nysgerrig efter? Sp\u00f8rg os \u2013 s\u00e5 sp\u00f8rger vi dem, der bruger den.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>\u00d8kologi, biodynamik, vild g\u00e6r, sulfitter, kulsyremaceration, orange vine, p\u00e9t-nat: den levende vins metoder forklaret enkelt og uden dogmer. &hellip; <\/p>\n<p><a href=\"https:\/\/vinivers.org\/?p=400&#038;lang=da\" class=\"more-link\">Continue reading<span class=\"screen-reader-text\">Metoderne \u2013 fra vinmark til k\u00e6lder<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_price":"","_stock":"","_tribe_ticket_header":"","_tribe_default_ticket_provider":"","_tribe_ticket_capacity":"0","_ticket_start_date":"","_ticket_end_date":"","_tribe_ticket_show_description":"","_tribe_ticket_show_not_going":false,"_tribe_ticket_use_global_stock":"","_tribe_ticket_global_stock_level":"","_global_stock_mode":"","_global_stock_cap":"","_tribe_rsvp_for_event":"","_tribe_ticket_going_count":"","_tribe_ticket_not_going_count":"","_tribe_tickets_list":"[]","_tribe_ticket_has_attendee_info_fields":false,"footnotes":""},"categories":[72,78],"tags":[],"class_list":["post-400","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-comprendre-le-vin-da","category-methodes-da"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vinivers.org\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/400","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vinivers.org\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vinivers.org\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vinivers.org\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vinivers.org\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=400"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/vinivers.org\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/400\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":403,"href":"https:\/\/vinivers.org\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/400\/revisions\/403"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vinivers.org\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=400"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vinivers.org\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=400"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vinivers.org\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=400"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}