{"id":384,"date":"2026-11-03T08:38:15","date_gmt":"2026-11-03T07:38:15","guid":{"rendered":"https:\/\/vinivers.org\/?p=384"},"modified":"2026-11-03T08:38:15","modified_gmt":"2026-11-03T07:38:15","slug":"ampelografi-kunsten-at-kende-vinstokken","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vinivers.org\/?p=384&lang=da","title":{"rendered":"Ampelografi \u2013 kunsten at kende vinstokken"},"content":{"rendered":"\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>F\u00f8r man smager p\u00e5 en vin, kan man l\u00e6re at se p\u00e5 et blad.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ordet kommer af gr\u00e6sk <em>ampelos<\/em>, vinstok, og <em>graphein<\/em>, at beskrive. Ampelografi er l\u00e6ren om at beskrive og bestemme druesorter, alts\u00e5 vinstokkens sorter. Det lyder t\u00f8rt, men f\u00f8rst og fremmest er det en \u00f8velse i opm\u00e6rksomhed: at l\u00e6re at se, at ingen vinstok ligner sin nabo helt.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">\u00c9n art, tusindvis af ansigter<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">N\u00e6sten al verdens vin kommer fra \u00e9n enkelt art, <em>Vitis vinifera<\/em>, den dyrkede vinstok fra Eurasien. Alligevel findes der tusindvis af sorter. Nogle d\u00e6kker hele kontinenter (Cabernet-Sauvignon, Chardonnay, Merlot), andre overlever kun p\u00e5 nogle f\u00e5 hektar i en enkelt dal, passet af en h\u00e5ndfuld st\u00e6dige vinb\u00f8nder.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Hver druesort er et levende v\u00e6sen, der i \u00e5rhundreder er blevet formeret som eksakte kopier, med stiklinger eller podning. N\u00e5r man smager en Savagnin fra Jura, smager man en plante, hvis sl\u00e6gt g\u00e5r meget langt tilbage, m\u00e5ske helt til oldtiden.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Hvordan genkender man en druesort?<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ampelografer iagttager planten p\u00e5 forskellige tidspunkter i dens liv. Et af de store navne er franskmanden <strong>Pierre Galet<\/strong> (1921-2019), som brugte sit liv p\u00e5 at g\u00e5 verdens vinmarker igennem og udarbejdede en metode, der stadig bruges i dag. Man ser blandt andet p\u00e5:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Det unge skud om for\u00e5ret<\/strong>: farven og dunet (\u00bbbeh\u00e5ringen\u00ab) p\u00e5 spidsen, der kan v\u00e6re hvid og vattet eller r\u00f8dlig og glat.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Det udvoksede blad<\/strong>: det er det mest kendte kendetegn. Hvor mange lapper har det? Er <em>stilkbugten<\/em> (indsk\u00e6ringen, hvor stilken sidder) \u00e5ben som et U eller lukket, s\u00e5 lapperne n\u00e6sten overlapper? Er t\u00e6nderne langs kanten spidse eller runde? Er bladets underside h\u00e5ret?<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Klasen<\/strong>: t\u00e6t eller l\u00f8s, cylindrisk eller kegleformet, med eller uden vinger.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>B\u00e6rret<\/strong>: rundt eller ovalt, dets farve, skallens tykkelse, frugtk\u00f8dets og saftens farve.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Livsrytmen<\/strong>: hvorn\u00e5r knopperne bryder, og hvorn\u00e5r druerne modner. Man taler om <em>tidlige<\/em> og <em>sene<\/em> druesorter.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Med lidt \u00f8velse kan man til sidst kende visse vinstokke p\u00e5 lang afstand, p\u00e5 deres v\u00e6kstform og bladenes farve. Det er en viden, man g\u00e5r sig til.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">N\u00e5r dna&#8217;et fort\u00e6ller familiehistorier<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Siden 1990&#8217;erne har genetiske analyser suppleret ampelografens \u00f8je, og der har v\u00e6ret mange overraskelser:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Chardonnay<\/strong>, <strong>Gamay<\/strong>, <strong>Aligot\u00e9<\/strong> og <strong>Melon<\/strong> (druen i Muscadet) er alle b\u00f8rn af <strong>Pinot<\/strong> og en druesort, der l\u00e6nge blev set ned p\u00e5, <strong>Gouais blanc<\/strong>. \u00bbAdelige\u00ab f\u00f8dt af et m\u00f8de med en \u00bbalmuesmand\u00ab: vinstokken er ligeglad med hierarkier.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Cabernet-Sauvignon<\/strong> er opst\u00e5et ved en spontan krydsning mellem <strong>Cabernet franc<\/strong> og <strong>Sauvignon blanc<\/strong>.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Syrah<\/strong> nedstammer fra to beskedne druesorter: <strong>Dureza<\/strong> fra Ard\u00e8che og <strong>Mondeuse blanche<\/strong> fra Savoie.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Opdagelserne minder os om, at druesorter ikke er varem\u00e6rker. De er familier, opst\u00e5et af tilf\u00e6ldigheder, vandringer og b\u00f8ndernes t\u00e5lmodighed.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Hvorfor det betyder noget for levende vin<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I 1800-tallet \u00f8delagde <strong>vinlusen<\/strong> (phylloxera), en lille bladlus fra Amerika, n\u00e6sten alle Europas vinmarker. For at plante dem til igen podede man vinstokkene p\u00e5 modstandsdygtige amerikanske grundstammer. Og man plantede mest en h\u00e5ndfuld h\u00f8jtydende eller moderigtige druesorter. Hundredvis af lokale sorter var dengang t\u00e6t p\u00e5 at forsvinde.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I dag giver mange vinb\u00f8nder, ofte inden for naturvinsbev\u00e6gelsen, de glemte druesorter nyt liv: Mancin, Prunelard, Verdesse, Persan, Juran\u00e7on noir, Tressot \u2026 De finder dem i gamle vinmarker, hos naboerne eller i de store samlinger som <strong>Domaine de Vassal<\/strong> ved S\u00e8te, der bevarer flere tusind sorter fra hele verden.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Disse druesorter er ofte godt tilpasset deres egn og nogle gange mere modstandsdygtige over for t\u00f8rke eller sygdomme. Frem for alt giver de smage, vi havde glemt. At redde dem er at bevare biodiversiteten \u2013 og at holde en erindring i live.<\/p>\n\n\n\n<hr class=\"wp-block-separator has-alpha-channel-opacity\"\/>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Seks druesorter at begynde med<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Et f\u00f8rste udvalg af druesorter, som naturvinb\u00f8nderne holder af. Hver af dem f\u00e5r snart sin egen udf\u00f8rlige beskrivelse.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Gamay (bl\u00e5)<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Druen fra Beaujolais, barn af Pinot og Gouais. Den trives p\u00e5 granit og giver saftige, frugtige og letdrikkelige vine. Det var med den, naturvinsbev\u00e6gelsen opstod, omkring Jules Chauvet og vinb\u00f8nder som Marcel Lapierre. Man finder den ogs\u00e5 i Loire og Auvergne.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Chenin (gr\u00f8n)<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Loires store hvide drue. P\u00e5 skiferen i Anjou eller tuffeau-kalken i Vouvray og Montlouis bliver den t\u00f8r, halvt\u00f8r, mousserende eller s\u00f8d. Den har en livlig syre og kan lagre l\u00e6nge, og dens karakter sp\u00e6nder fra kv\u00e6de til bivoks.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Poulsard (eller Ploussard) (bl\u00e5)<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">En druesort fra Jura med s\u00e5 tynd en skal, at vinene ofte er meget lyse r\u00f8de, n\u00e6sten ros\u00e9. De er lette i farven og overraskende dybe i munden, med toner af r\u00f8de b\u00e6r, krydderier og skovbund.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Savagnin (gr\u00f8n)<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Druen bag vin jaune. Lagret under et lag af g\u00e6r (et \u00bbsl\u00f8r\u00ab) i mere end seks \u00e5r f\u00e5r den aromaer af valn\u00f8d, karry og krydderier. Vinificeret \u00bbouill\u00e9\u00ab, det vil sige med fadene fyldt j\u00e6vnligt op, s\u00e5 vinen ikke kommer i kontakt med luft, giver den skarpe og salte hvidvine.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Mauzac (gr\u00f8n)<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Druen fra Gaillac og Limoux, ofte forbundet med <strong>m\u00e9thode ancestrale<\/strong>, den \u00e6ldste m\u00e5de at lave bobler p\u00e5. Den smager af \u00e6ble, nogle gange af p\u00e6re, og har noget rustikt og muntert over sig.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Grenache (bl\u00e5, gr\u00e5 eller gr\u00f8n)<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Den elsker sol, vind og mager jord, fra Roussillon til Rh\u00f4nedalen. Den t\u00e5ler t\u00f8rke, og de gamle, buskbesk\u00e5rne stokke (gobelet) giver varme vine med toner af modne r\u00f8de b\u00e6r og garrigue.<\/p>\n\n\n\n<hr class=\"wp-block-separator has-alpha-channel-opacity\"\/>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">L\u00e6s mere<\/h3>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Pierre Galet, <em>Dictionnaire encyclop\u00e9dique des c\u00e9pages et de leurs synonymes<\/em><\/li>\n\n\n\n<li>Jancis Robinson, Julia Harding og Jos\u00e9 Vouillamoz, <em>Wine Grapes<\/em> (p\u00e5 engelsk)<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>Dyrker du en sj\u00e6lden druesort? Fort\u00e6l os dens historie \u2013 vi vil gerne skrive om den.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Et blad, en klase eller en knop fort\u00e6ller allerede meget. En lille indf\u00f8ring i kunsten at genkende druesorter \u2013 og seks druesorter, som naturvinb\u00f8nderne holder af. &hellip; <\/p>\n<p><a href=\"https:\/\/vinivers.org\/?p=384&#038;lang=da\" class=\"more-link\">Continue reading<span class=\"screen-reader-text\">Ampelografi \u2013 kunsten at kende vinstokken<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_price":"","_stock":"","_tribe_ticket_header":"","_tribe_default_ticket_provider":"","_tribe_ticket_capacity":"0","_ticket_start_date":"","_ticket_end_date":"","_tribe_ticket_show_description":"","_tribe_ticket_show_not_going":false,"_tribe_ticket_use_global_stock":"","_tribe_ticket_global_stock_level":"","_global_stock_mode":"","_global_stock_cap":"","_tribe_rsvp_for_event":"","_tribe_ticket_going_count":"","_tribe_ticket_not_going_count":"","_tribe_tickets_list":"[]","_tribe_ticket_has_attendee_info_fields":false,"footnotes":""},"categories":[74,72],"tags":[],"class_list":["post-384","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-cepages-da","category-comprendre-le-vin-da"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vinivers.org\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/384","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vinivers.org\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vinivers.org\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vinivers.org\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vinivers.org\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=384"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/vinivers.org\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/384\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":385,"href":"https:\/\/vinivers.org\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/384\/revisions\/385"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vinivers.org\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=384"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vinivers.org\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=384"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vinivers.org\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=384"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}